Standardside

Værdier for Friskolen af 2008

  1. Anerkendende kommunikation
  2. Ansvarlighed
  3. Motivation
  4. Samarbejde
  5. Engagement

 

1. Anerkendende kommunikation

Den gensidige respekt og forståelse for forskelligheder er skolens vigtigste værdi. Skolens ansatte møder eleverne, hvor de er både fagligt og menneskeligt og som ligeværdige individer. Problemer håndteres øjeblikkeligt, lyttende og anerkendede.

 

2. Ansvarlighed

Børnene skal lære at konsekvensen ved at være ærlig ikke er noget, man skal være bange for. Skolens ansatte vejleder dem til, hvordan man retter op på noget, man har gjort, som er forkert. Børnene lærer at tænke selvstændigt og tage ansvar for egen læring.

 

3. Motivation

Vi tror på motivationen til at lære igennem anderkendelse og en effektiv studieteknik, der giver 100 procent forståelse for det faglige materiale. Åbenhed over for ideer, kreativ udfoldelse og evnen til at skabe. Rummelighed d.v.s. plads til at udvikle evner og talenter.

 

4. Samarbejde

Fællesskab og samarbejde er en vigtig forudsætning for skolen: Alle skal forstå skolens regler, formål og måden vi gør tingene på. Samarbejdet mellem skole og hjemmet styrkes ved dette fællesskab og samarbejde. Der skal gives klar og tydelig information på alle niveauer. Dette gælder alle relationerne på tværs mellem elever, forældre, lærere, ledelse og bestyrelse. Således at vi kan have det fælles fokus, som er elevens læring og blomstring.

 

5. Engagement

Skolen har dedikerede, engagerede og loyale medarbejdere med høj faglighed, der brænder for at videregive glæden ved at lære og derved skabe entusiastiske og engagerede elever.

 


 

Friskolen af 2008 har det formål at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler m.v.

Skolen vil efter sit formål og i hele sit virke forberede eleverne til at leve i et samfund, som det danske med frihed og folkestyre, samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Skolens formål er i øvrigt at udøve skolevirksomhed på følgende grundlag:

  • At drive friskole fra børnehaveklasse til og med 9. klasse i henhold til reglerne om friskoler og private grundskoler m.v.
  • Skolen er ikke-religiøs.
  • Skolen lægger vægt på sund levevis.
  • Underviser efter Studiemetoden
  • For skolen er det meget væsentligt at medvirke til at gøre eleverne til selvstændige, duelige personer, der selv kan træffe valg i livet og selv kan tage stilling til de problemer, de vil komme til at stå overfor - under respekt og tolerance over for andre og i videst muligt samarbejde med andre. Så såvel studiemetode som skolens værdigrundlag har dette mål for øje: at medvirke til at skabe kompetente, tolerante, ansvarlige og duelige borgere i morgendagens samfund.

 

 

(Sidst opdateret 31.07.2017)

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE