Eleverne fortæller

Beretninger fra elever på Friskolen

(Af redaktionelle grunde har vi udeladt navnene på de skoler, eleverne tidligere har gået på. Ellers gengives elevernes fortælling ordret efter deres egne notater, i nogle få tilfælde forkortet).

 

Hvert år starter Friskolen med at lave Lær at Lære, det handler om hvordan man lærer at studere og forstå de forskellige ting, som vi lærer igennem skoleåret. Vi lærer hvordan man skal holde sig i gang med at arbejde med sine ting. Alle eleverne skal igennem det så vi ikke holder op med at lave hvad man gør, at man ikke springer noget over så det laves forkert, og at man ikke glemmer det man har læst og det synes jeg er super fedt, at lærerne sørger for, at man studere godt og grundigt, inden at man starter med de almindelige fag. 

                                                     - Anna (9.klasse)

 

På min gamle skole var jeg den dårligste i klassen. Jeg kunne ikke finde ud af plus eller minus eller kende forskel på de forskellige ordklasser. Jeg var ikke særlig faglig og forstod ikke, hvorfor vi skulle lære om det. Men da jeg startede på denne skole, ændrede jeg mig fuldstændig. Jeg får masser af hjælp, og jeg lærer en helt masse!

- Sofie (5. klasse)

 

 

Det gode ved denne skole er, at man rigtig går i dybden med sit studie. I forhold til den gamle skole tør jeg sige noget i timerne! Mine lærere på den gamle skole sagde, at jeg kunne alt, men her har jeg følelsen af, at jeg kan alt, og at jeg lærer noget hver dag!
Her er det også fedt, at jeg kan få nogle fag før tid, som selvfølgelig gør, at man har ekstra tid til at forstå alt, som man overhovedet ikke har tid til på folkeskoler.
Jeg er gået fra at være den stille, generte pige til at være glad for skolen og turde være mig selv!

- Sarah (6. klasse)

 

 

Man lærer rigtig meget og man lærer det godt og grundigt! Mavepinen er væk og selvtilliden vokser. Jeg er meget glad!

- Sebastian (7. klasse)

 

 

Jeg synes, at Friskolen af 2008 er god, for lærerne vil bare så meget for én, og de har altid et smil på læben. Jeg går på denne skole, fordi jeg er nået meget langt i dansk og alle de andre fag. Det er også fordi, at lærerne aldrig vil give op på nogen elever!

- Daniel (8. klasse)

 

 

Først og fremmest: Det bedste valg er, at jeg skiftede skole. Det, at jeg skiftede skole, har gjort mit liv værd. Jeg startede her i 7. klasse, og der var jeg skolemæssigt på tredjeklasses niveau! Det humør, som lærere og elever har, har gjort, at jeg vil noget med mit liv og tage en uddannelse. Tak!

- Mathias (9. klasse) 

 

 

DIGT OM UNDERVISNING.

Vi havde natur/teknik.

Nu har vi fysik.

Og inde i min klasse.

Der lærer vi en masse.

 

Hvis vi vil ha' diamanter.

Med mange flotte og fine kanter.

Så skal der presses kul.

Uden et eneste lufthul.

 

Hvis du vil være rigtig klog.

Så snup dig en fysik bog.

Du lærer om ilt, vand og vind.

Og også om iltsvind.

 

Vil du lære om teknik.

Skal du følge med i fysik.

Arbejde med energikilder, styring og elektronik.

Og produktion der er kemisk.

 

I TV hører vi om ozonlag.

Men det lærer vi ikke meget af.

Her lærer vi om syreregn og drivhuseffekt.

Så vores bevidsthed bliver perfekt.

Monique

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE