Evaluering af undervisningen og trivsel på skolen

 Flotte karakterer

9. klasse (skoleåret 2009-10) fik gode resultater i Folkeskolens afgangsprøve (FSA). Alle vores otte afgangselever bestod FSA.

De skriftlige eksaminer var i begyndelsen af maj og eleverne fik oplyst karaktererne ved årsafslutningen.

Nu er otte elever jo ikke mange at måle gennemsnit på .....

MEN der er i alt 30 års- og eksamenskarakterer....

I 15 karakterer (halvdelen) ligger Friskolen af 2008 over landsgennemsnittet fra 2009!

 Gennemsnittene for vores otte elever blev som følger:

Dansk læsning: 5,5

Dansk retskrivning: 5,25

Dansk, skriftlig fremstilling: 5,38

Dansk, orden (i skritlig fremstilling): 5,63

Matematik, færdigheder: 6,75

Matematik, problemløsning: 4,25

I faget skriftlig GEOGRAFI kunne vi også være stolte på vores elevers vegne:

Et gennemsnit på 9,1

og to 12-taller samt fire 10-taller blandt 8 elever!!!

De mundtlige eksaminer gik også godt:

Eksamen i HISTORIE gav fire 12-taller blandt 8 elever og et gennemsnit på 9,88. Igen tillykke!

Eksamen i mundtlig DANSK gav tre 12-taller og et gennemsnit på 7,88.

Eksamen i praktisk/mundtlig FYSIK gav et gennemsnit på 6,5, inklusive et 12-tal.

Eksamen i mundtlig ENGELSK gav et gennemsnit på 6,13, inklusive to flotte 12-taller.

Et stort tillykke til vores elever med deres flotte resultater!

Evaluering

Undervisningen evalueres efter målopfyldelsesmodellen 4 gange årligt.

Eleverne og lærerne sætter sammen mål for den nye periode og snakker om, hvordan målene kan blive opnået. Vi taler også om, hvordan skolegangen opleves af eleven og ser på hvordan det går med samarbejde, venskaber og hele det sociale liv, der er indvævet i skolegangen.

2 gange om året er forældrene med til evalueringssamtalen.

Trivsel

Vi lægger stor vægt på trivsel for elever og lærere. Det sociale miljø betyder virkelig meget for fællesskabet, den enkelte - og hele indlæringen.

Drilleri og det endnu værre mobning finder stort set ikke sted. Er der tilløb til det, bliver det fanget i opløbet. Føler en elev sig generet af andre, og kan de ikke selv løse det med det samme, træder læreren til. Og alle elever har lov at skrive sedler om såvel godt som skidt, der så går til skolelederen til behandling.

Som en af vores elever, David, skriver:

"Jeg hedder David og har gået her på denne her skole i to år og jeg har lært rigtig meget, for vi har nogle gode lærere, og når vi har undervisning, og der er en, der er sur, kan det smite af på os andre - men det sker sjældent, for her på skolen er der ingen, der blivet mobbet. Hvis man mobber, kan den person, der bliver mobbet skrive en etik-seddel, [så] den person, der mobber kan komme ind til læreren og snakke om det."

David sept 09

Her er David fotograferet i sin klasse.